Driftstatus: DCmedia Hosting, Dansk Udbyder Af TYPO3 Hosting
 
 
 DCmedia  TYPO3 Hosting  Driftstatus 

Driftstatus

Her kan du se en oversigt over vores driftstatus. F.eks. hvornår der er planlagte afbrydelser i forbindelse med opgradering/vedligeholdelse af vore servere.

 

Tilmeld dig vores driftstatus mailing liste og modtag information om ændringer og evt. driftforstyrelser.

 

Tilmelding:

Skriv en tom e-mail til status-subscribe@drift.dcmedia.dk

 

Afmelding:

Skriv en tom e-mail til status-unsubscribe@drift.dcmedia.dk

 



Driftlog

Hændelse 13/5 2008, 14:45

Webserveren på en af serverne er netop blevet genstartet. Berørte sites har være langsomme eller ufremkommelige i op til en halv time.

 

Hændelse 11/5 2008, 12:00

En af vores kunder blev ramt af en dos hændelse, hvor sitet fik serveren til at gå i knæ. Vi lukkede kunden ned og fjernede kilden til cpu-overforbruget, hvorefter serveren kom op igen. Vi beklager eventuelle gener det har medført.

 

Opdatering 12/5 2008, 15:10

De 15 berørte websites på dcm-vhcs13.dcmedia.dk som vi har identificeret databasefejl på er nu rettet.

For at rette databasefejlen har vi oprettet en admin bruger "dcmsupport" på de berørte TYPO3-installationer. Denne bruger kan derfor slettes igen.

Hvis man oplever yderligere problemer med sit website er man velkommen til at sende en mail omkring dette til support@dcmediahosting.com.

Vi beklager de gener dette har medført.

 

Opdatering 12/5 2008, 11:38

Websites på dcm-vhcs13.dcmedia.dk kan stadig have databasefejl, specielt hvis InnoDB storage engine er blevet anvendt i databasen, særligt TYPO3 system extension indexed_search ser ud til at volde problemer. Dette berører kun kunder på dcm-vhcs13.dcmedia.dk.

Vi arbejder på at løse problemet.


Opdatering 12/5 2008, 11:38

Kunder på dcm-vhcs13.dcmedia.dk har ikke været i stand til at logge på mailsystemet pga. IMAP og POP3 har været stoppet. Disse er nu startet igen.

Ingen mails er gået tabt i forbindelse med dette.

 

Opdatering 11/5 2008, 02:10

Serveren dcm-vhcs13.dcmedia.dk er i øjeblikket utilgængelig pga. inkonsistent database forårsaget af strømsvigt. Vi arbejder på at løse problemet.

 

Opdatering 11/5 2008, 01:23

Lørdag d. 10/5 2008 kl. 21:04 til 21:13 blev strømmen til et af vores rackskabe (rackskab nr. 1) afbrudt pga. en menneskelig fejl begået af en strømtekniker hos vores underleverandør, Fuzion Hostingcenter Århus.

Vi blev opmærksom på ustabilitet og utilgængelige servere med det samme igennem vores egen overvågning, men da vi ikke blev gjort opmærksom på strømsvigtet fra vores underleverandør tog det 1 time længere at finde ud af, at strømmen havde været afbrudt og dermed igangsætte manuelt check af alle berørte servere.

Alle berørte servere er løbende kommet i drift igen fra ca. kl. 22, efter udført tjek, og drift er igen normal.

Vi beklager naturligvis meget driftforstyrrelsen, og vi vil hurtigst muligt kontakte vores underleverandør med henblik på at få en forklaring og løsning på hvordan vi i fremtiden håndterer strømsvigt bedre.

 

10/5 2008, 21:15

Ca. kl. 21:10 tog en tekniker fra vores leverandør i hosting centeret strømmen til skab 1. Dette medfører, at servere i det pågældende skab er ude af drift i øjeblikket.

En tekniker fra vores leverandør samarbejder med en tekniker hos os på at bringe serverne op igen. Vi forventer, at dette kan tage nogle timer, og driftstatus opdateres løbende.

Vi beklager de gener det medfører.


 
typo3.dcmedia.biz
DCmedia Hosting - Dronningensgade 23 - DK-5000 - Odense